23948sdkhjf

Mobilen løber med julesalget

Ny analyse forudser, at omkring 50 procent af julesalget vil være på plads allerede den 4. december.

Der er godt nok stadig et stykke tid til jul, men nu begynder de første analyser at rulle ind om, hvad vi kan forvente af årets julegavesæson. 

Salesforce har analyseret data, og virksomheden forudser, at mobilen kommer til at trække det store slæb i år. 

- I år vil endnu flere benytte deres mobil og købe mere ad den vej and via nogen andre kanaler. Der vil også være flere besøg til websites via mobilen i julesalgsperioden end vi så i hele 2015. Og også dem der handler i selve de fysiske butikker er mobile - 83 procent af de handlende fra 18 - 44 år benytter deres mobil, mens de er i forretningen, udtaler Lars Grønkjær, regional vice president  for Salesforce Commerce Cloud i Norden og Benelux, i en pressemeddelelse. 

Og særligt i Norden er vi tilbøjelige til at benytte mobilen.

Her forudser analysen, at 52 procent af ordrene bliver lagt via den kanal.

62 procent af forbrugerne vil benytte mobilen til at besøge websites i købsøjemed, og mobiltrafikken forventes at toppe på eller lige omkring juleaften.

Der er ganske vist færre der handler selve juleaften, men de der gør benytter allerhelst mobilen.

De er til gengæld også sent ude, for analysen spår også at omkring 50 procent af julesalget vil være på plads allerede den 4. december.

 

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093